Der findes ikke sort-hvide svar på spørgsmålene i denne opgave. I nogle tilfælde
skal der foretages en fortolkning, og fastsættes nogle forudsætninger. Vi giver dog
nogle ret konkrete bud på løsninger:En dør er et begreb Døren til jeres grupperum er et fænomen Lærebogen, som anvendes på dette kursus: Hvis vi tænker på bogen
i almindelighed kan det være et begreb, idet det har et navn, en intension, og en ekstension.
Vi kan også tænke på lærebogen, som vi anvender på kurset, som et fænomen, der er et
eksempel på en bog (opfattet som et begreb).
Hvis vi tænker på et bestemt eksemplar er det klart et fænomen. Dit eksemplar af lærebogen: Et fænomen, jf punkt 3 Introduktionsforelæsningen: Et fænomen som dækker over begrebet Forelæsning En hjælpelærer: Et begreb. Extensionen rummer mange fænomener, der alle har hjælpelærer egenskaber Danmark: Et fænomen, som er et eksempel på begrebet Land. 7: Et fænomen, som er et eksempel på et heltal Mængden af alle studerende som følger dette kursus i et bestemt semester: Et fænomen, idet der refereres til en bestemt mængde, ikke
mængder i almindelighed. Fænomenet er ikke håndgribeligt, men alligevel er det et fænomen der har bestemte
egenskaber, f.eks. antal elementer. Det bagvedliggende begreb er Mængde. Extensionen af Mængde rummer mange andre fænomener
end 'mængden af alle studerende som følger dette kursus i et bestemt semester'. Studerende: Et begreb. Intensionen af begrebet er egenskaber såsom navn, semester, og optagelsesdato.
Extensionen er mængden af alle studerende.
Man kan generelt opfatte et begreb som et fænomen. Vi kan sige at vi materialiserer begrebet, som
et fænomen. Dette foranlediger, at vi kommer til at tale om mængden af begeber som et nyt begreb - et metabegreb kunne vi kalde det.
I forbindelse med objekter og klasser møder vi dette, når klassen repræsenteres som et
objekt. Klassen repræsenteres således af et metaobjekt; klassen, hvoraf metaobjektet er en instans, kaldes en metaklasse.