Lad os først slå fast, at det er en udfordrende opgave at få styr på tids- og kalderbegreber. Her følger en kort udredning, som afspejler min forståelse.

De mest generelle begreber er Tidspunkt og Tidsrum. Jeg ser ikke umiddelbart et mere generelt begreb, hvorfra Tidsum og Tidspunkt specialiseres. Gør du?

Et tidspunkt er et ganske bestemt punkt på tidsaksen. Et tidsrum er et interval, som består af (er aggregeret af) to tidspunkter.

Et klokkeslæt er et tidspunkt. Man kan sige, at et klokkeslæt bare er et andet ord for tidspunkt. En dag, uge, måned og et år er specialiseringer af tidsrum. Et år består af 12 bestemte måneder. Men man kan ikke sige, at en måned består af et bestemt antal uger. Hvorfor ikke?. En dato er et lidt mere uldent begreb. Hvis vi opfatter det som en dag er det blot et tidsrum, som er den del af en uge, måned og år. Ofte opfatter vi dog en dato som aggregerigen af tre talangivelser, f.eks. 5.8.1999. I denne betydning kan man næppe sige, at en dato er et tidsrum.

Der er forskellige basale operationsegenskaber på tidspunkt og tidsrum. To tidspunkter kan sammenlignes med før og efter operationer. To tidrum man sammenlignes med en indeholder operation. Mere specialiserede tidsrum vil have forgænger og efterfølger operationer. F.eks. kan vi tale om næste/forrige dag, uge, måned og år.

En kalender er en bestemt strukturering af tidsaksen i tidsrum. Denne struktuering er meget irregulær. Det hænger både sammen med tradition og naturens luner (hvor sidstnævnte hænger på astronomiske forhold). Der findes forskellige traditioner og dermed forskellige kalendere rundt omkring i verden. Ud over dette (strukturering af tid) findes der mange slags forskellige kalendere, der dog alle kan opfattes som en specialisering af den basale kalender (strukturerigen af tid). Lad mig blot nævne en aftalekalender og en julekalender:-)