Et objekt har identitet, hvilket vil sige at objektet er mere end blot summen af delene. Vi kan derfor se forskel på to objekter med samme databestanddele. Objektets tilstand bæres af de enkelte databestanddele, som typisk kan læses og ændres via operationer (metoder). Operationerne beskriver objektets adfærd.

Vi vender herunder tilbage til både grænseflader og objekt-identitet.

Abstrakte datatyper er datatyper, hvori værdierne tilgås via en mængde af operationer. Alternativet (for konkrete datatyper) er at manipulere værdierne direkte, som de er repræsenteret. Dette skaber store bindinger mellem data-anvendelsen og data-definitionen. Betegnelsen værdi og objekt anvendes her synonymt, omend det ikke altid er tilfældet når vi har med objekt-orienteret programmering at gøre. Mere om dette i en senere lektion.

I de fleste objekt-orienterede programmeringssprog skabes objekter ved at instantiere en klasse. Abstrakte datatyper programmeres altså via klasser.

Klasser og typer forholder sig til hinanden ligesom objekter og værdier. Typer og værdier er betegnelser, som stammer fra den matematiske del af faget. Klasser er en programmeringssproglig konstruktion. Og objekter er instanser af klasser, som findes på programmets køretidspunkt.

Man kan også forestille sig at objekter skabes ved at kopiere allerede eksisterende objekter. Her er vi dog stadig efterladt med spørgsmålet om, hvor det første objekt af en bestemt type kommer fra.