Omstillingen af kurser fra klassiske universitetsforelæsninger til videolektioner er et stort område inden for digitialisering af undervisningen. Jeg har lavet en video om min egen tekniske produktionsproces. Den anden del er den pædagogiske og organisatoriske omstilling, som blandt andet adresseres af dette dokument. Her vil jeg koncentrere mig om det web-baserede værktøj der organiserer en potentiel stor mængde videolektioner. Jeg har valgt at uploade mine videoer på YouTube. Alle videoer er uploadet med ikke-offentlig adgang, og de kan således ikke søges frem i YouTube. Dette sikrer at jeg har en rimelig kontrol over hvornår de studerende får adgang til de enkelte videolektioner. VIMA tager udgangspunkt i links til disse YouTube vidoer.

Video manager værktøjet blev introduceret på kurset i Imperativ Programmering i efteråret 2016, og det har således pt. været anvendt i tre år. I 2018 blev værktøjet omstillet til AAU single sign-on, og det blev generaliseret til fuld web-administration. VIMA har også været anvendt af Hans Hüttel i vores fælles kursus "Programmeringsparadigmer".

VIMA har følgende hovedfunktionaliteter:

• Man kan se video i en indlejret YouTube video afspiller med mulighed for fuldskærmsvisning, og med let adgang til praktiske YouTube genveje.
• Organisering af videoer i pr. lektioner og pr. kategori
• Indicering som giver direkte links til et antal specifikke steder i videoen. Underviseren skal angive tidspunkter i videolektionen, ud fra hvilke VIMA automatisk laver linkes til videoen.
• Mulighed for at sende feedback til en video, med angivelse af kategori (spørgsmål, stort problem, fejl, refleksion, anden kommentar) samt præcis angivelse af den tid i videoen, som feedback relaterer sig til.
• Mulighed for at angive det faglige udbytte af en video (på en skala fra 0 til 10).
• Mulighed for at se den seneste feedback på samme side, som man ser videoen.
• Links til mulig quiz om videoen
• Fra feedbacksiden kan man browse egen og andres feedback, og man kan besvare/kommentere andre brugeres feedback. Undervisers besvarelse sendes som email. Man kan også se et histogram over de faglige vurderinger.
• Oversigt over alle VIMA instanser (fra topniveau administrationssiden), med mulighed for at slette VIMA data.
• Side til skabelse af et nyt kursus, med angivelse af kursets lektioner (pr. lektions-id).
• Side til skabelse af en lektion, med kategoriseret angivelse af videoer (pt. video-id).
• Side til skabelse registrering af egenskaber af en video, herunder YouTube URL, titel, beskrivelse og varighed.
• Mulighed for at skabe en ny kopi af et kursus.

VIMA er pt. operationel, og systemet vil umiddelbart kunne bruges på andre kurser.

Hovedideen bag VIMA har været at fremme refleksion og diskussion af det faglige stof, som formidlet i videolektionerne i et kursus. Erfaringerne fra kurser på hhv. 1. og 7. semester viser imidlertid at det er svært at få volumen i denne form for refleksion og diskussion. Det er kun en lille mindretal af de studerende som - af egen drift - ønsker at reflekterer om det faglige stof via det forum, som VIMA tilbyder.

Muligheden for at knytte spørgsmål til specifikke steder i en video giver dog god mening. Det er vigtigt at der er en ventil til afklaring af faktuelle problemer (f.eks. fejl og misforståelser). Det er også vigtigt at der kan stilles konkrete faglige spørgsmål om detaljer i videolektionerne.

Hvis et kursus har mange tilknyttede videolektioner er det naturligvis vigtigt at disse kan organiseres på en overskuelig måde. Det er endvidere nyttigt at hver video kan indiceres, så det er muligt at få adgang til specifikke dele af en video, baseret på en indholdsfortegnelse.

Brug af indlejret YouTube afspilning fungerer i dag meget tilfredsstillende. Kontrol af afspilning via tastaturgenveje (til f.eks. navigation, hastighedskontrol og kontrol af volumen) virker godt. Streaming fra en videotjeneste er meget mere attraktivt end tilbud om video download.

Ved brug af YouTube analytics kan man få et overblik over omfanget af afspilninger - antal såvel som antallet af streaming-minutter. Herunder vises resultatet af YouTube analytics for efteråret 2019, som dækker 14 lektioner i Imperativ Programmering (med ca. 250 studerende) og fire lektioner i Programmeringsparadigmer (med ca. 100 studerende). Begge kurser afvikles i efterårssemestret.

Det kan noteres at videolektionerne er anvendt i stor udstrækning i januar, i forbindelse med forberedelsen af mundtlig eksamen i de to kurser. Af de 105.500 streaming minutter stammer 16.900 minutter fra eksamensperioden i januar.

Jeg viser også den totale mængde af afspilninger i videolektionernes levetid (hovedsagelig for Imperativ Programmering, med Programmeringsparadigmebidrag i 2017 og 2018. Over seks år har videoerne været afspillet 86.000 gange, svarende til 418.700 minutters streamingtid. Da alle videoer har begrænset synlighed (via kendskabet til videolinks) er stort set alle afspilninger sket fra AAU. VIMA har kun været anvendt de seneste to år.

Det er min vurdering at VIMA kan anvendes bredere end det sker i dag. Systemet er forholdsvis let at sætte op til brug på andre kurser. Alternativet er dannelse af (YouTube) playlister, og anvendelse af (YouTube) kommenteringsfaciliteten. Det vil være naturligt at stræbe efter en integration af VIMAs faciliteter og det Learning Management System (Moodle) som universitetet anvender.

På sigt bør det overvejes om vi ønsker at formidle videolektioner via streaming fra YouTube. Google's vilkår kan ændres (herunder muligheden for at have private eller ulinkede videoer på YouTube), og det vil kunne påvirke AAUs formidling via streaming fra YouTube. Det er pt. muligt at holde videoerne fri fra reklamer (når man ser bort fra de forslag til andre videoer, der dukker op til sidst, og under pauser). YouTube har desværre fjernet muligheden for at lave tekstuelle overlays, som tidligere kunne vises hen over en video i bestemte tidsintervaller.

Det vil være meget værdifuldt hvis der kunne laves en videoafviklingsplatform, som kan streame videomateriale på en meget mere fleksibel måde. I dag skal der produceres en færdig video fra et redigeringsssystem, og videoen skal uploades. Begge disse trin er tidskrævende. Det indebærer at det er meget tungt at ændre i en videolektion (såsom at rette de fejl, der altid vil opstå). Det kan let tage 30-45 minutter at rette en simpel fejl i en video. Hvis videomaterialet kunne organiseres i små fragmenter, som kan organiseres og streames på fleksibel vis, vil det være meget mere realistisk at ændre detaljer i et videomateriale.