Web-baserede undervisningsværktøjer |
Introduktion
Dette værktøj bruges i en kontekst hvor mange studerende er samlet i ét rum med henblik på gruppevis arbejde på opgaver (f.eks. små programmeringsopgaver). Først skal de studerende finde sammen med nogle få andre studerende, fordi de understøttede aktiviteter ønskes gennemført i små grupper. Værktøjet kan danne tilfældige grupper af en ønsket størrelse. Alternativt kan værktøjet registre en gruppedannelse, som kontrolleres af deltagerne. Når gruppedannelsen er gennemført kan en vilkårlig studerende i en gruppe fremsende et svar på gruppens vegne.
Værktøjet giver sekventiel adgang til spørgsmål (opgaver eller links til opgaver), og det er muligt for en gruppe at sende en kort tekst (så som et program) tilbage, når opgaven er løst. Underviseren har overblik over gruppernes status, og underviseren kan vælge at diskutere udvalgte fremsendelser.
Herunder er der adgang til en video, der viser hvordan QA systemet tænkes anvendt. (Det er bedst at se videoen i full screen mode).
Baggrund
Værktøjet er indført som konsekvens af omstillingen af kurserne til videolektioner. Med dette mødes alle studerende i kurset nu ikke til forelæsninger, men til aktiviteter (så som opgaveregning) i et auditorium eller et stort seminarrum. I plenum ønskes en proces hvor studerende i grupper arbejder sekventielt med bestemte opgaver, og hvor grupperne kan fremsende bidrag, der kan diskuteres i fælleskab (via en projektor) inden arbejdet med næste opgave påbegyndes.
Funktionalitet
QA har følgende hovedfunktionaliteter:
Status
QA systemet har været anvendt i efteråret 2017 og efteråret 2018 i programmeringsparadigmer (af to undervisere i kurset). I efterårssemestret 2018 blev systemet tilbudt via AAU single signon. Undervisernes opsætning og administration af systemet styres i en web-grænsefalde, således at dette system ikke længere kræver programmatisk opsætning.
Erfaringer
Det er nødvendigt at underviserne oplæres i definition af en "ny QA event", herunder hvordan man lægger spørgsmål ind i et event. Det er også nødvendigt for underviseren at opnå viden om hvordan en QA gruppedannelse initieres og afsluttes, og hvordan systemet giver overblik over de studerendes fremsendte svar.
Ved den første kursusgang, hvor QA anvendes, skal de studerende forstå hvordan de registrerer sig, forud for gruppedannelsen. Endvidere skal de studerende forstå hvordan de følger kæden af aktiviteter, og hvordan de fremsender et svar (på gruppens vegne). Det er min erfaring, at ved efterfølgende kursusgange er dette "QA overhead" helt minimalt.
De studerende har udtrykt interesse for at få adgang til gruppernes fremsendte svar. Dette er realiseret, dog uden direkte mulighed for at kunne knytte de studerendes identitet til besvarelserne.
Fremtid
Ud over gruppedannelsen er den centrale ide i systemet at kunne formidle løsninger (tekst/program) fra studerende til en plenumforsamling. I QA-systemet sker det gennem upload til en server. Alternativt - og måske mere "moderne" - kunne dette realiseres gennem skærmdeling mellem deltagerne i aktiviteten. Med en sådan skærmdeling vil de deltagende studerende kunne vise deres bidrag til underviseren, og dermed via en projektor til alle i lokalet.
Hvis det skønnes, at formidling af de studerendes resultater kan ske via simpel upload til en server, er QA en løsning, der også kan anvendes på andre kurser. Alle undervisere kan lave et event (og opgaver i et event), og dermed give adgang til gruppernes registrering og fremsendelse af svar til spørgsmålene i event'et.